OPDATERING: UDSOLGT
Vi inviterer igen til Social Søndag på Det Franske Hjørne – en hyggelig og uformel eftermiddag med fællesspisning og fokus på samvær, nærvær og lokale fællesskaber.
Søndag den 1. februar fra kl. 15.30 til 17.30 dækker vi op til fællesspisning i vores lokaler på Skovlundvej 12 i Skødstrup. Vi byder på pizza, mens du/I medbringer egne drikkevarer.
Social Søndag er for alle. Du kan komme alene, med familien, naboen eller en ven og lære nye mennesker fra lokalområdet at kende i afslappede rammer.
Prisen er 60 kr. pr. person (ekskl. drikkevarer, som medbringes selv). Beløbet dækker udelukkende udgifter til mad og personale. Arrangementet er non-profit og afholdes med ønsket om at styrke det sociale liv i Skødstrup, Skæring og omegn.
Hvis EM-finalen i håndbold skulle vise sig at blive ekstra spændende, vil der efter fællesspisningen være mulighed for at blive hængende og se kampen sammen. Dette er dog ikke en del af selve arrangementet.
Tilmelding og betaling sker her