Julefrokost à la française 2025
Leder du efter et alternativ til den traditionelle danske julefrokost? Hos Det Franske Hjørne i Skødstrup tilbyder vi to forskellige slags mad ud af huset-julefrokoster, der bringer franske smage og stemninger til dit eget bord.
Julefrokost a la francaise er til dig, der ønsker en uformel og utraditionel ramme om årets julefrokost – uden sild, flæskesteg og brun sovs, men med masser af smag og en mere let og festlig oplevelse.
Vi har sammensat to forskellige menuer: én, der giver fornemmelsen af et klassisk fransk middagsbord, og én, der indbyder til social dining med små delikate hapsere. Begge er klar til at tage med hjem eller ind på kontoret, så du nemt kan skabe en julefrokost, der skiller sig ud.









Hapsere de Noël
Hapsere de Noël er et lækkert mix af små, salte og søde franske specialiteter, der lægger op til uformel hygge, grin og gode snakke rundt om bordet. Hertil kommer vores populære pain gourmand-hapsere, som er lune, håndholdte “sandwiches” fyldt med kød, der har simret natten over, så der er ekstra smæk på saucen.
Salte snacks:
Vol au vent med lufttørret skinke, vol au vent med brie, hjemmelavede saltmandler, dadler à la bacon et bearnaise og butterdejsindbagt laks med birkes.
Pain Gourmand-hapsere:
En med boeuf bourguignon, en med kylling med citronsauce og en med grøntsager a la provençale, derudover en indbagt svin au miel.
Dessert:
Brioche a l’orange, brioche æble kanel og brioche bær.
Pris: 229,- pr. person v. min. 6 personer
Le Rustique de Noël
Skal du holde fest, eller skal dine gæster bare forkæles lidt ekstra, så prøv vores Le Rustique Noël. Her kan du vælge mellem 2 eller 3 lækre serveringer – alt afhængigt af, hvor festligt det skal være. Alle serveringer er anrettet i rustikke gryder og fade, som spreder den på en gang hyggelige og smagfulde stemning, der er forbundet med det franske landkøkken.
Salte snacks:
Vol au vent med lufttørret skinke, vol au vent med brie, hjemmelavede saltmandler, dadler à la bacon et bearnaise og butterdejsindbagt laks med birkes.
Hovedret:
Boeuf bourguignon m/sauterede grøntsager, Canard a l’orange m/sauterede grøntsager, Svin au miel m/sauterede grøntsager.
Hertil petite kartofler, lækker salat m/pesto og hjemmebagt fougassebrød.
Dessert:
Brioche a l’orange, brioche æble kanel og brioche bær
Pris v. min/ 6 personer: 259,- for 2 serveringer (dvs. uden dessert)
og 299,- for 3 serveringer